Der har gennem længere tid været kontakt med hhv. Vestforbrændingen og kommunen omkring forskellige løsninger i forbindelse med at kommunen har vedtaget at vi alle skal til at sortere vores affald.
Der har nu været afholdt møde med en repræsentant fra Vestforbrænding, hvor vi havde en god dialog omkring mulige løsninger, tidsperspektiv og omkostninger forbundet hermed. Vi har på nuværende tidspunkt ikke lagt os fast på en endegyldig løsning, da vi afventer tilbagemelding fra Vestforbrænding på vore spørgsmål.

Det lader dog til at vi kan få en god løsning, hvor vi kan beholde vores nuværende skraldespand ude foran det enkelte rækkehus, og at denne så opdeles i to sektioner til hhv. madaffald og restaffald. Den nye skraldespand vil have dobbelt volumen af den nuværende, men kan stadig stå i vores stativer. Herudover vil vores to eksisterende opsamlingsstationer blive udvidet med to nye beholdere til hhv. plastik og metal.

Den endelige beslutning vil blive truffet efter sommerferien og etableringen forventes at kunne finansieres med de penge vi har på vores fælleskonto i dag.

Yderligere information vil følge