Sortering af affald i Strandhaven

Vi får løbende kommentarer fra beboere til sortering af affald i Strandhaven. Bestyrelsen følger løbende op affaldssorteringen i samarbejde med Vestforbrændingen.
Senest har vi i bestyrelsen modtaget bemærkninger fra beboere om, at der er problemer med kapaciteten i plastkuberne og papmolokkerne.

Tømning af plastkuber
Vi har to plastkuber i Strandhaven. Disse er hidtil blevet tømt én gang om ugen – om onsdagen. De vil begge fremover blive tømt to gange om ugen – tirsdag og torsdag.

Tømning af papmolokker
Papmolokkerne tømmes hver fredag, og tømningsfrekvensen kan i øjeblikket ikke sættes op!

Siden begyndelsen af december 2023 stoppede storskraldsordningen, når det drejer sig om
pap. Vi fik hurtigt etableret papcontainere, som efterfølgende er udskiftet med papmolokker.
Molokkerne er beregnet til husholdningspap – og IKKE større mængder pap fx fra køb af møbler og
andre større genstande. Dette skal fortsat afleveres på genbrugsstationen i Brøndby.

Vestforbrændingen registrerer fyldningsgraden af molokkerne ved tømning, og de kan se, at
molokkerne kun er lidt mere en halvt fulde, når de tømmes.
Vi skal derfor bede om at molokkerne kun bruges til husholdningspap, og at papkasser o.lign.
klappes helt sammen, inden de smides i molokken.
Hvis den ene molok er fyldt, så prøv om ikke der er plads i den anden.

Vi følger fortsat situationen sammen med Vestforbrændingen og vil tage aktion, hvis situationen ændrer sig.

Tømning af øvrige kuber
Det er bestyrelsens oplevelse, at tømningsfrekevensen på de øvrige kuber (papir, metal og glas) matcher vores behov.
Hvis du er i tvivl… Hvis du er i tvivl om, hvilken type affald der skal i hvilken kube, kan du læse om affaldssortering på
kommunens hjemmeside: Affald fra min bolig (vallensbaek.dk)
En generel sorteringsvejledning findes også på Vestforbrændingens hjemmeside: Affald |Vestforbrænding